En bibelgruppe er et mindre fællesskab på typisk 8-12 personer, som mødes hjemme hos hinanden én gang om måneden for at læse i bibelen sammen og relatere bibelens budskab til eget liv.
Den enkelte bibelgruppe aftaler selv, hvordan de vil studere bibelens ord, og i nogle bibelgrupper prioriteres det at have god tid til at bede sammen og for hinanden.
En meget vigtig del er, at det er et mindre fællesskab, hvor man kommer tættere på hinanden og hvor man på en særlig måde kan fordybe sig i bibelen og støtte hinanden praktisk og socialt. Det er forskelligt, hvor godt kendskab man i bibelgrupperne har til hinandens liv, og hvor meget tid, der bruges på det sociale samvær i gruppen.
Bibelgrupperne fungerer også som arbejdsfællesskab, idet bibelgrupperne på skift sørger for brød og kaffe til voksenmøderne (cirka hvert andet år) og varetager rengøring af Missionshuset (2-3 gange årligt)
Såfremt du ønsker at være med i en bibelgruppe, er du meget velkommen til at kontakte os. Enhver er meget velkommen i en gruppe – også selvom man ikke ønsker at komme i Silo.
Bibelgruppeudvalget har udarbejdet forskellige idéer, forslag m.m. til arbejdet i bibelgrupperne. Idéerne er tænkt som en inspiration til jeres bibelgruppe.
Idekartotek over gode podcast eller forkyndere til brug i smågruppen
Peder
Tlf 21 67 61 74
Helen
Tlf 20 44 96 86